Apollon

Apollon

fredag den 30. august 2013

Apollon og Moderne Kunst

Selv efter Antikken optræder Apollon i kunst over hele verden. Mit første eksempel er to værker, som forestiller myten omhandlende Dafne og Apollon. Billederne er fra Firenze og er malet under Renæssancen i tidsperioden cirka 1480-1510. Selve kunstneren er ukendt, men han er uden tvivl blevet inspireret af andre store malere på den tid såsom Sandro Botticelli. Værkerne er i dag udstillet på "Smart Museum of Art" i Chicago
 
Billederne er desværre her i sort-hvid, da dem med farve var i dårlig opløsning.
Den sovende Dafne fundet af Apollon

Dafne flygter fra Apollon
 
Selv i helt moderne tid er Apollon repræsenteret i kunsten. Et eksempel er maleriet nedenfor, malet af Eleanor Hofen i 1993. Maleriet forestiller Apollon som holder en buket solsikker. Som i Antikken er Apollon portrætteret med lyst krøllet hår og en trænet krop, da han symboliserer ungdom og mandsidealet.
 
 
 


Apollon og Antik Kunst

En af de mest kendte kunstværker af Apollon, er marmorfiguren "Apollon di Belvedere"
Den blev fundet i Italien i det 15. århundrede, og kan ses den dag i dag i Vatikanet. Dette eksemplar er dog en romersk kopi af en tabt græsk original fra cirka 320 f.v.t. Kunstneren til den originale figur hedder Leaochares, og han havde sandsynligvis lavet den i bronze.
 
Figuren forestiller Apollon lige efter han har affyret en pil, hvilket symboliserer Apollon som lægekunstens gud.
Desuden ses en slange som kryber op ad Apollons ene ben. Det er en hentydning til myten, hvor Apollon dræber slangen Python i Delfi.
 
Apollo Belvedere - 223,5 cm høj
 
Derudover er midt figuren i den vestlige gavlgruppe på Zeus-templet i Olympia en statue af Apollon. Til både venstre og højre side for Apollon ses kentaurer. Kunstneren er ukendt, men man regner med at skulpturerne er blevet opført cirka 460 f.v.t.
 

 
 
 
 
 


Apollon og De Pythiske Lege

Udover at være Orakelgud i Delfi, så blev der også afholdt "De Pythiske Lege" til ære for Apollon samme sted. De Pythiske lege er, ligesom legene i Olympia, et sportsarrangement med bl.a. hestevæddeløb, gymnastik og atletik. Dog var der også musik- og poesikonkurrencer forbundet med legene.
 
Delfi Stadion

Startlinjen på stadion
Legene blev afholdt hvert fjerde år og varede i 3 måneder. Mens legene stod på, blev der opretholdt en våbenhvile, så det var sikkert for tilskuerne at komme frem. Denne våbenhvile blev også kaldt "Den Hellige Delfi Fred".
 
Vinderen af legene fik tildelt en laurbærkrans som trofæ, hvilket er en essentiel del i Apollonkulturen.  Det skyldes, at der i en myte står, at Apollon forfulgte en kvinde ved navn Dafne, så hun forvandlede sig til et laurbærtræ. Fortvivlet lavede Apollon derfor en laurbærkrans og puttede den om sit hoved.
Derudover modtog man også andre præmier fra sin hjemby.
 
 
 


Apollon og Helligdomme

Apollon var meget populær, så han havde helligdomme tilegnet til ham i næsten alle de græske byer. Nogle af de kendte steder er på hans fødeø Delos, samt spådomshelligdomme til ære for ham i Didyma og Klaros.


Apollons tempel i Didyma, Tyrkiet
 
Dog var hans hovedhelligdom i Delfi, hvor han var orakelgud. Inden han blev orakelgud, var Apollon nød til at dræbe slangen Python, som herskede over stedet. Denne kamp blev symbol på en ny gud, hvis uovervindelige kræfter gjorde ham til oraklets herre.
Oraklet i Delfi blev bygget 327 f.v.t., og var i lang tid Grækenlands højeste religiøse autoritet, og blev betragtet som verdens centrum. I Oraklet sad en præstinde, Pythia, og profeterede.
 


Som man kan se, er der ikke meget tilbage af templet i dag grundet jordskælv og stenskred. Dog mener man, at templet bestod af 6 doriske søjler af kalksten fra Korinth på den korte side og 15 søjler på den lange side. Hver søjle var cirka 10 meter høje. Det har givet templet en bredde på cirka 21,64 meter og en længde på cirka 58,18 meter.
Indvendigt bestod templet af det centrale rum, cella, et rum foran, pronaos, og et rum bagved, opisthodomos. Alteret var sædvanligvis placeret foran templet mod øst.

 

torsdag den 29. august 2013

Apollon og Mangesidighed

Noget af det mærkværdige ved Apollon er hans modsætninger og mangesidighed. En af hans tilnavne er Foibos, som betyder "den blændende, skræmmende" og "den strålende rene, rensende"
 
Et eksempel på Apollons mange sider ses, når han er gud for lægekunsten. Apollon har både usynlige pile der spreder pest og død, men han er samtidig rensende og helbredende. Så man kan se, at Apollon ikke rigtig ved om han vil sprede sygdomme eller helbrede dem.
 
 
 

 
 

 
 


Apollon og Familie

Apollon er søn af Zeus og Leto, som er en titanide og en af Zeus' utallige elskerinder. Zeus var oprindelig gift med Hera,  og da Leto blev gravid, gjorde Hera alt hvad der stod i hendes magt, for at gøre Letos fødsel til at være så besværgelig som overhoved mulig!
 
Hun tog alle lande og øer i ed på, at de ikke ville huse Leto. Dog glemte hun den lille ø Delos, så det blev stedet hvor Leto fødte Apollon og hans tvillingesøster Artemis.
Dog så Hera alle dage skævt til de to.  
 

Her ses Apollon sammen med sin tvillingesøster Artemis



 


Apollon og Kendetegn

Kort introduktion til hvem Apollon er: 
Han er gud for litteratur, lægekunst, musik og spådomskunst.  
Han symboliserer ungdom og er derfor altid portrætteret med langt lyst hår og intet skæg.
Som kunstgud er han musernes leder og han ses ofte med en lyre
I Iliaden kæmper han for trojaerne mod grækerne
Han ses som mandsidealet 
 
Da Apollon både er smuk, stærk, kunstnerisk og intellektuel er han en af de mest sammensatte af de græske guder!